Foreningen blev stiftet i 1978 med det formål at indsamle midler til grundlæggelsen af en blandet drenge – og pigegarde i Fredericia, 6. Juli Garden, som blev startet den 5. juli 1979.
Foreningens formål i dag er som dengang, at støtte Garden i dens arbejde i nært samarbejde med gardens bestyrelse, det kan være i form af økonomisk støtte eller hjælp ved diverse arrangementer.
Støtteforeningen drives for det kontingent, som støttemedlemmerne indbetaler. Opkrævning / girokort udsendes som regel i begyndelsen af december, og generalforsamling samt det traditionelle banko blandt de fremmødte afholdes i marts måned.